Gå til hovedtekst

Udskiftning af blækbeholdere

Hvis der er advarsler eller fejl vedrørende lavt blækniveau, vises der meddelelser på LCD-skærmen for at gøre dig opmærksom herpå. Følg eventuelt meddelelsens instruktioner.

Bemærk

Sådan udskifter du blækbeholdere

Når det er nødvendigt, skal du udskifte blækbeholdere på følgende måde.

  1. Når du har kontrolleret, at maskinen er tændt, skal du åbne frontdækslet.

    De blækbeholdere, du kan udskifte, er angivet på LCD-skærmen, og printhovedholderen (A) flytter sig til de pågældende blækbeholderes udskiftningsposition.

    Forsigtig

    • Stands ikke printhovedholderen, og flyt den ikke til en anden position med magt. Tag ikke fat i printhovedholderen, før den er stoppet.

    Vigtigt

    • Du bør ikke fjerne en blækbeholder, før en ny er klar til at blive isat.

      • Når først du har fjernet en blækbeholder, fungerer maskinen ikke, før en ny er blevet isat.
      • Når først du har fjernet en blækbeholder, fungerer maskinen ikke, selvom den fjernede blækbeholder bare isættes igen.
    • Blækbeholderne i de andre positioner kan ikke udskiftes. Det kan beskadige maskinen eller medføre fejl, hvis du prøver på at flytte på dem med magt.
    • Rør ikke ved metaldelene eller andre områder inde i maskinen.
    • Hvis du lader frontdækslet stå åbent i mere end 60 minutter, flytter printhovedholderen sig til højre. I så fald skal du lukke frontdækslet og åbne det igen.

    Bemærk

    • Hvis der vises en advarsel om udskiftning af blækbeholder, skal du læse meddelelsen og trykke på knappen OK.
  2. Når blækbeholderen, der skal udskiftes, angives på LCD-skærmen, skal du skubbe udløserhåndtaget til blækbeholderen (B) op.

    Blækbeholderen skubbes ud.

    Hvis du vil udskifte endnu en blækbeholder, skal du trykke på den højre Funktion (Function)-knap for at vælge Næste (Next) og få vist skærmbilledet for den næste blækbeholder, du vil udskifte.

    Vigtigt

    • Anbring den fjernede blækbeholder i en plasticpose umiddelbart efter, at du har fjernet den fra maskinen. I modsat fald kan resterende blæk farve dit tøj eller omgivelserne.
    • Rør ikke ved andre dele end blækbeholderne.
    • Bortskaf brugte blækbeholdere i henhold til lokale forskrifter.
    • Håndter blækbeholderne forsigtigt. Undlad at tabe eller trykke hårdt på dem.
  3. Tag blækbeholderen ud af pakken.

    Vigtigt

    • Rør ikke ved kontakten (C) eller berøringsfladen (D) på blækbeholderen.

  4. Indsæt den nye blækbeholder, og juster ved hjælp af isætningsskinnen (E) på maskinen.

    Vigtigt

    • Blækbeholderen kan ikke sidde korrekt, hvis den sættes ind i den forkerte position. Kontrollér mærkaten under isætningspositionen, og sæt blækbeholderen ind i den rigtige position.
  5. Skub blækbeholderen helt ind, indtil den klikker på plads.

  6. Tryk på højre Funktion (Function)-knap for at vælge Afslut (Exit).

    Hvis Næste (Next) vises, er der en blækbeholder mere, der kan udskiftes.

    Hvis du vil udskifte den næste blækbeholder, skal du trykke på den højre Funktion (Function)-knap og gentage denne procedure fra trin 2.

    Hvis du vil afslutte udskiftning af blækbeholder, skal du trykke på den højre Funktion (Function)-knap, indtil Afslut (Exit) vises.

    Printhovedholderen flyttes til standbypositionen. Blækbeholderne kan ikke fjernes fra denne position.

    Vigtigt

    • Udskrivning er kun mulig, hvis samtlige blækbeholdere i et sæt er isat. Isæt alle blækbeholdere.
    • Isatte blækbeholdere kan ikke fjernes, før der vises en meddelelse om udskiftning.
  7. Luk frontdækslet.

    Når du har skiftet blækbeholderen, starter maskinen automatisk at blande blækket. Vent, indtil denne støj stopper. (Blandingsprocessen tager 1-2 minutter).

    Bemærk

    • Følg eventuelt fejlmeddelelsers instruktioner.

    • Hvis printhovedet ikke er justeret korrekt, dvs. hvis parallelle streger ikke udskrives parallelt, skal du justere printhovedet.
    • Maskinen kan afgive støj under disse handlinger, men det betyder ikke, at der er problemer.

Bemærkninger vedrørende blækbeholdere

Vigtigt

  • Isæt straks nye blækbeholdere. Lad ikke maskinen stå uden isatte blækbeholdere.
  • Udskift tomme blækbeholdere med nye. Isætning af brugte blækbeholdere kan tilstoppe dyserne. Brugte blækbeholdere kan også bevirke, at meddelelse om tidspunkt for udskiftning af blækbeholder vises forkert.
  • Du må ikke fjerne isatte blækbeholdere og efterlade dem uden for maskinen. I så fald udtørrer blækbeholderne, hvilket kan medføre fejlfunktion, når de er sat i igen. For at sikre en fortsat optimal udskriftskvalitet skal blækbeholdere bruges op i løbet af seks måneder efter isætning.

Bemærk

  • Selvom der udskrives originaler i sort-hvid, eller der angives sort-hvid udskrivning, bruges der muligvis farveblæk alligevel.

    Der bruges også blæk i alle farver under standardrensning og grundig rensning af printhoved for at opretholde printerens ydelse. Når blækbeholdere løber tør for blæk, skal du straks udskifte dem med nye.